
Jeg har leget med grafik helt tilbage fra 8. klasse, hvor jeg basalt set gik mere op i designet af mine skoleopgaver end selve indholdet – var ikke altid mine lærere mente det var god prioritering :) I samme periode fik jeg et fritidsjob hos PhotoCare, og fandt det var utrolig sjovt at låne deres dengang meget få og dyre digital kameraer med hjem, løbe rundt med det i haven og fotografere blomster – mere blev det dog ikke til dengang :)
Jeg fortsatte med at lege med grafik, og dengang gjorde iStockphoto mit liv meget nemt med gratis billeder, så der blev hentet og brugt mange :) Et par år efter blev det lidt småkedeligt kun at lege med grafik, og jeg vidste min mor havde et gammelt Nikon analog kamera som hun aldrig brugte mere (ja hun er old school fotograf), så efter lidt søde hundeøjne fik jeg lov til at overtage det lidt. Imens dalede priserne på digital kameraer og jeg fik købt mit første, og det endte jo så med at de bedste af billederne blev uploadet til iStockphoto, som nu var blevet stort nok til at tage penge for billederne. Dengang fik fotografen 10 cents pr. salg, meget har ændret sig siden :)
Jeg har nu uploadet billeder og illustrationer til iStockphoto siden 2003 og senest er jeg sprunget ud i video/animation også :)