Der har været en hel del at se til det sidste stykke tid, så der er ikke sket det store her på siden – må jeg hellere få lavet om på :)
iStockphoto’s Partner Program er gået live. Kort fortalt opkøbte iStockphoto’s ejer, Getty Images, i starten af 2009 dele af konkurrenten Jupitermedia’s online forretninger som omhandler stockfotografi – også kendt under navnet Jupiterimages. Det har her i første omgang medført at fotografer hos iStockphoto nu har muligheden for at sælge deres billeder på et af Jupiterimages tidligere websites Photos.com også – det såkaldte Partner Program hos iStockphoto. Photos.com er modsat iStockphoto abbonoment baseret, dvs. man køber f.eks. 1 måneds brug og kan så downloade 25 billeder pr. dag.
Jeg har valgt at gøre nogle af mine billeder tilgængelige på photos.com og teste hvordan det kommer til at se ud med downloads osv, de kan ses her.
Så er jeg startet med at studere lidt igen. Det er snart ved at være mange år siden sidst, så har valgt at læse lidt engelsk og se om jeg kan finde ud af at komme tilbage på skolebænken igen eller ej :) Indtil videre har det været rigtig dejligt, mest pga. alle de fine nye mennesker. Jeg håber dog der i løbet af de næste par uger bliver en del mere tid til at lave en stak nye billeder, kan godt mærke det er svært at få alt passet ind lige i øjeblikket. Men i hvert fald blev der den anden dag lige fundet et par timer til at lege lidt i PS, og hvad mere passende end lidt røde grunge baggrunde nu hvor vi nærmer os Valetine’s Day :)
Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år og bander vejret lige så langt væk som jeg i øjeblikket :D
Ved jo at det går strygende på skolebænken, så er det ‘bare’ at at fortsætte, hvilket jo er lykkeds indtil nu i hvert fald :D Og du ved at jeg bander af vejret lige så meget som dig, efter den tur hjemme fra dig af :)
Skrevet af Mirco den 26 januar, 2010.
Hej, Dejligt at se noget nyt fra dig. Ønsker held og lykke med skolen. Og ja vejeret er træls når man skal færdes i sne og is hver dag. :)
Skrevet af kirsten den 26 januar, 2010.