Pjuske hjemme :)

Ja siden sidste update har jeg haft Pjuske hjemme, da dyrlægen håbede hun måske ville spise herhjemme, da hun ikke rigtig ville det derude. Det har hun heldigvis været rigtig god til, nærmest proppet mad i sig, og energi niveauet er højt igen :) Mit eget energi niveau er så ikke specielt højt, at passe de to katte har været noget af et projekt, dels at sørge for Pjuske spiser hendes mad, og Oliver hans mad, at de ikke leger alt for voldsomt, at give medicin hele tiden, at holde øje med Pjuske ikke slikker og irriterer sår for meget.. og at jeg har sovet på sofaen i 6 nætter gør ikke det bedste ved kroppen :)

Men i går, efter Pjuske havde fået det sidste medicin jeg havde, fandt jeg ud af at hendes mave var begyndt at hæve en hel del op omkring stingene, og her til morgen var det helt vildt, så fik en tid hos dyrlægen i eftermiddags. Det var heldigvis ikke noget slemt, der havde samlet sig en del væske omkring såret som blev fjernet med en lille sprøjte og derefter blev stingene også fjernet. Og så har hun fået noget nyt medicin som hun indtil videre skal have i 28 dage, til at hjælpe nyrene lidt mere på vej. Om ca. 14 dage skal hun så have en scanning og et par prøver foretaget igen, for at se hvordan det står til med specielt den ene nyre. Men hun virker heldigvis som min typiske glade Pjuske igen, bare med lidt manglende hår rundt omkring hvor hun er blevet barberet :)

Kommentarer:

  1. Ja, det var dejligt, at det ikk var andet :) Og se at komme lidt ovenpå igen, kan ikk have en energiløs Heidi, det er jo ligesom hvis jeg ikke havde humor!

    Pjuske ligner en fin klippet puddel, udover hun er mere larmende end sådan en. Håber bare hun får det bedre og bedre – Men forhåbenligt ikk for godt, ellers får du dit at se til! :d