Meldingen fra dyrlægen her til morgen var meget klar: Ingen forbedringer, og vi bliver nødt til at få flere svar ellers vil hun nok dø. Dyrlægen fik derfor lov til at åbne op med det samme og se nærmere på hvad der kunne være skyld i infektionen, og meldingen var senere at der intet var med livmoderen, den ene nyre var meget hævet som de første scanninger også viste, men ellers var der ikke rigtig noget at se. Andre prøver viser så at hendes imunforsvar ikke fungerer helt optimalt, som jeg lige forstod det havde hun en del blodmangel, og altså mangel på blodceller der skal hjælpe med at bekæmpe det her.
Så selvfølgelig var mit spørgsmål “Hvad så nu?”, og en mulighed kunne være at fjerne den dårlige nyre, men for at det er muligt skal det være sikkert at den anden fungerer optimalt – og for at finde ud af hvor godt den fungerer skal hun flyttes til en anden praxis som har mere scanningsudstyr osv., og der blev ikke lagt skjul på at det ville blive en stor udgift oveni. Så dyrlægen syntes at vi lige skulle se tiden an, lade hende fortsætte med lidt mere medicin osv., og så kunne jeg komme forbi og måske hjælpe til at hun ville spise lidt.
Men eftersom dyrlægen ligger et godt stykke herfra, ville det være svært at nå derud med busserne før de lukkede, og jeg ville så gerne se hende og hvordan hun havde det, så jeg var helt knust og vidste ikke helt hvordan jeg skulle håndtere det hele på én gang.
Heldigvis, har jeg en af de mest fantastiske personer i mit liv, som tilbød at komme forbi og hente mig rigtig hurtigt, og køre mig ud og se min lille Pjuske. Og det var simpelthen ugens lyspunkt at se hende igen, hun fik nærmest lige så store julelys i øjnene som jeg selv, var nussen, snaksalig og begyndte at spise lidt af foderet, var lidt utilfreds med drop i det ene ben og at hun ikke kunne komme ud – forståeligt nok. Men utrolig dejligt at jeg lige fik snakket med hende og set at hun er okay alt taget i betragning. Til sidst blev hun godt træt, og begyndte stående at halvsove, så det var kodeordet til at smutte igen :)
Hvordan det så går i løbet af i aften og nat, kan kun tiden vise – i hvert fald vil beslutninger om hvad der nu skal ske blive taget i morgen når der er lidt mere at gå ud fra.
Og et kæmpe tak til Jesper for det hele, det var simpelthen så skønt. Tak :)
Det var da så lidt :)
Jeg håber bare Pjuske kan komme igennem det hele uden at skulle igennem alt for mange behandlinger, så hun kan komme hjem og blive nusset lidt om igen.
Det var dejligt at se hende, og det var jo tydeligt at se at hun også var glad for at få besøg, og det ville jeg hellere end gerne tage lidt tidligt fri for at hjælpe med :)
Skrevet af Jesper Rasmussen den 23 september, 2009.
Hej
Håber alt går godt nu du har fået Pjuske hjem igen. Knus Mor
Skrevet af kirsten den 24 september, 2009.