Exclusive+ hovedpine opvejet af musik
Skrevet af Heidi den 28 april, 2010
Efter en smule problemer, heraf en ret ødelæggende snestorm, har iStockphoto nu åbnet for deres Exclusive+ kollektion (også omtalt som E+). Jeg har tidligere nævnt Vetta kollektionen, som er billeder udvalgt af iStock selv. Nu er det så blevet tid til at exclusive medlemmer selv kan vælge nogle af deres billeder til denne nye E+ kollektion, 10, 15 eller 20% af deres portfolio beregnet ud fra et par parametre. Prisen på disse billeder ligger rundt regnet mellem de almindelige billeder og Vetta billeder. Jeg har fået mulighed for at flytte 20% af mit portfolio og her starter hovedpinen :)
At udvælge hvilke billeder man tør sætte prisen op på er svær, rigtig svær, og lige i dette tilfælde binder man ens billede 6 måneder i E+ så snart det er flyttet – så bordet fanger, der er ingen vej tilbage. Jeg har, som mange andre, haft tæt på søvnløse nætter for at overveje hvordan denne udvælgelse skulle gribes an, det sidste jeg ønsker er jo selvfølgelig at miste salg fordi kunder pludselig står og skal betale mere for et af mine billeder end for de 1000+ lignende billeder. Det vi alle tror og håber kommer til at ske, er at disse E+ filer bliver skubbet lidt frem i søgeresultaterne som Vetta filerne gør, hvilket selvfølgelig også skal tages med i tankerne. Så efter megen overvejelse har jeg som test valgt at rykke 54 billeder i første omgang, billeder som jeg er klar på ikke sælger i 6 måneder hvis det skulle gå så galt:
- 2 serier, da jeg selvfølgelig ser det mest fair at prisen er den samme.
- Et stort sats med et par godt sælgende billeder.
- Et par billeder som jeg føler skiller sig ud fra konkurrenterne.
- Nogle ældre filer som tidligere har solgt godt, men nu er gået lidt i stå.
Mine nye Exclusive+ filer kan ses her.
Og nu kan jeg kun håbe på det bedste :)

Og ovenpå den omgang “hovedpine”, hvad er så mere fantastisk end at i går kunne købe billet til den legendariske Stevie Wonder’s kommende koncert i Parken. En god veninde, et par dage i København, en klassiker indenfor musik, shopping og vaskeægte hygge – glæder mig helt vildt :)
Kategorier: Fotografi, Livet, iStockphoto.
Tags: Akirastock, Exclusive, iStockphoto, Stockfotos.
Så er der blevet testet lidt :)
Skrevet af Heidi den 26 marts, 2010
Okay, der er måske blevet testet en del faktisk. Som lovet kommer her så lidt af det jeg nu har lavet de sidste par dage – jeg er jo blevet rykket lidt for det rundt omkring efterhånden :) Alle billederne er selvfølgelig taget med mit Canon 5d mkII.
Noget af det første jeg fik testet var IS (image stabilizer), da jeg aldrig har ejet et objektiv med den fine lille funktion før og helst ikke skulle løbe rundt og slå det til og fra på de forkerte tidspunkter. Her ses et crop af 2 ens håndholdte billeder med en lukketid på 1/50 sec i naturligt overskyet lys. Uden og med IS.

Jeg slår altid alle former for sharpening fra, både på kameraet og i Capture One Pro, så alle testbilleder i dette indlæg er fuldstændig uden sharpening og også uden redigering – direkte ud af kameraet.
Første testbillede, klik for at se billedet i original størrelse (stor fil).

Endnu et testbillede fra Århus by. 100% crop forneden.

Derudover har jeg også testet macrodelen i mit lille hjemmestudie. Klik på billederne for at se original størrelse (store filer igen):
Dette første billede er taget med 100mm så tæt på som muligt.

Til sammenligning er dette billede er taget med 50mm med en Extension Tube EF12 og så tæt på som muligt.

Jeg har også leget med lidt video, begge håndholdt. Klik for at se.


Det var en lille gennemgang. Jeg vil ikke sidde og komme med den helt store analyse, det lader jeg nogle andre kloge mennesker om. Jeg vil blot lade billederne tale lidt for sig selv og tilføje at jeg synes det er et virkelig skønt objektiv – det passer til den type billeder jeg tager, det har en rigtig fin størrelse og i mine øjne, en meget passende vægt (625g) og farver og skarphed kan jeg ikke brokke mig over – helt sikkert et objektiv der er at finde på mit kamera meget fremover :) Så alt i alt, er jeg glad for mit køb :)
Her til sidst har jeg lige samlet lidt andre forskellige billeder taget med 100mm’eren de sidste par dage.


Kategorier: Canon, Fotografi, Gear.
Tags: Billeder, Canon, Gear.
Tid til leg
Skrevet af Heidi den 20 marts, 2010
Det er efterhånden en sjældenhed at jeg tager billeder som ikke er planlagt som stock og engang imellem begynder jeg så at savne ‘de gamle dage’. Savne bare at kunne være ligeglad med alle de tekniske regler jeg nu har end har vænnet mig til de sidste mange år, og bare lege rundt med mit kamera. Dengang var det nemt, nu er det en udfordring at give slip og bare sige “det er okay med noise” og “lad være med at tænke hvilke muligheder designere har med billedet” osv., det er blevet vaner, der for mig, er rigtig svære at give slip på når jeg tænder et kamera. Når det så er sagt, så fortryder jeg dog aldrig at være havnet indenfor stock :)
Men af samme grund havde jeg derfor lovet mig selv at jeg snart ville lege lidt rundt med min Lensbaby, da den nærmest aldrig er blevet brugt – og det er jo virkelig sjovt legetøj :D Så jeg endte her i de senere aftentimer med at tosse rundt i lejligheden, skyde løs og bare at have det sjovt med både katte, ingen regler og ingen planlægning:



Kategorier: Fotografi, Kattene, Livet.
Tags: Billeder, Livet, Oliver.
Så kom posten :)
Skrevet af Heidi den 12 september, 2009
Så kom den søde postmand med mine MOO cards, fine som altid, og denne gang med en fantastisk pink bagside :D


Kategorier: Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto.
Nyt legetøj
Skrevet af Heidi den 12 august, 2009
Så er mit nye Canon 5D mk ll blevet hentet og testet, og hvem bedre at teste på end Oliver, når Pjuske bare stikker af fra det store skræmmende kamera. Så her er lidt billeder :)
Det er altid dejligt at holde øje med verden.

En tripods ben kan være meget sjove at lege med mens der bliver taget billeder, men kedeligt i længden.

Kontorstolen er ikke så tit ledig, men når den er kommer man hurtigt derop.


Lidt doven er man vel altid :D


Selv min kat ved man skal gå efter Apple produkter ;)
For de nysgerrige som gerne vil se et fullsize uredigeret billede fra kameraet, så klik på dette billede :) Der er dog en lille smule sharpening fra kameraet som jeg ikke lige fik slået fra før senere :D

Og sidst, en lille film af en træt Oliver – optaget i full HD men lige gjort en smule mindre :) Kan ses her.
Alt i alt, jeg elsker mit nye legetøj! :)
Kategorier: Canon, Fotografi, Gear, Kattene, Video.
Tags: Billeder, Canon, Gear, Kat, Oliver, Serie, Video.
Vetta
Skrevet af Heidi den 24 juni, 2009
Så er iStockphotos nye collection live. Den har fået navnet Vetta Collection og er en udvalgt samling på i øjeblikket ca. 30.000 billeder som opfylder nogle forskellige kriterier bl.a.:
- Sjældenhed
- Originalitet
- Produktions niveau
Generalt kan man vel sætte det kendte slogan “lidt ud over det sædvanlige” på :)
Priserne for disse filer er derved også røget en ekstra tand op og ligger nu mellem 20 til 70 credits alt efter størrelse.
Af mine filer er bla. “Strawberry” serien udvalgt til denne nye collection – de kan ses i min nye Vetta Lightbox.

En utrolig flot samling billeder. Det er rigtig dejligt at billeder som ikke er typisk stock materiale nu får bedre mulighed for at blive set – den eneste bekymring jeg har er selvfølgelig om det er en god eller dårlig deal salgsmæssigt med den nye prisforhøjelse, men der er ikke andet for end at se tiden an :)
Kategorier: Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto, Stockfotos, Vetta Collection.
Flere til samlingen
Skrevet af Heidi den 22 juni, 2009
Så har jeg lige tilføjet endnu to filer til min 100+ downloaded lightbox :)


Glæder mig rigtig meget til at få fingrene i et nyt cam, specielt med det gode vejr vi har i øjeblikket :)
Venter stadig på at få de første video’er gennem inspection, men det burde snart være tid :D
Kategorier: Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto.
Lidt iStock updates
Skrevet af Heidi den 15 maj, 2009
De sidste par dage har været de bedste i min tid hos iStock hvad angår downloads, så ville lige smide et par små updates her :)
Endnu en af mine filer har ramt 500+ downloads mærket:

Mit gamle space billede følger tæt efter med 495 downloads:

Af de lidt større sælgere kan jeg snart tilføje endnu et laptop billede til filer med 1000+ salg:

Og om en lille måneds tid runder jeg forhåbentlig en endnu større milestone, nemlig 50.000 salg i alt :)
Kategorier: Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto.
Mmm kaffe!
Skrevet af Heidi den 31 marts, 2009
Så er størstedelen af billederne fra min kaffe shoot redigeret og uploadet :) De kan alle ses i min nye lightbox:

Indtil videre ser det ud som om de nok skal klare sig fint – gode ratings og allerede et par downloads på trods af den store konkurrence der er på lige præcist det område indenfor stockfotografi :)
Derudover har jeg nået mit mål på gennemsnitlig 1 upload pr. dag alle årets 365 dage, med tilbagevirkende effekt skal lige tilføjes. Dvs. jeg i starten af marts var 45 billeder bagud, som jeg nu har indhentet. Og kan som en stolt lille stockfotograf også tilføje, at jeg har en approval procent på 100 for denne måned :D
Kategorier: Foto serier, Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto, Kaffe, Serie, Stockfotos.
Red Coffee serien
Skrevet af Heidi den 12 marts, 2009
Kategorier: Foto serier, Fotografi, iStockphoto.
Tags: Akirastock, iStockphoto, Kaffe, Rød, Serie, Stockfotos.