Posts i “Vector”

Hvad skal man så?

Ja min kære, gamle, trofaste baby, Canon 20D, kan simpelthen ikke mere. Mekanikken til at styre spejlet er stået af. For hver 20-30 billeder, sætter spejlet sig fast og det resulterer i en error 99.. og de resterende billeder er fyldt med noise, alt for meget til det er acceptabelt til salg. Så den er lagt på hylden, kan umuligt betale sig at sende den til reparation. Nu kan jeg derfor kun vente til jeg har råd til Canons 5d mkll og det er nok ikke lige i den nærmeste fremtid, da der står en ny iMac øverst på listen.

Men hvad skal man så give sig igang med? Ja det nemmeste var jo at lege lidt i Illustrator, hvilket der kom en ganske fin fil ud af:

Efter min egen mening meeeget bedre en mine tidligere scroll/floral filer :D Og istock har sat den til 10 credits (dem har jeg ikk mange af), ved dog ikk om det er godt eller skidt endnu, kunne jo måske få lidt flere salg på 5 credits :)

Men det var så det jeg gad i Illustrator denne gang, og besluttede mig i stedet for at prøve noget helt nyt – video! :)

iStockphoto har haft deres video del i et par år nu, og det er aldrig noget jeg har skænket en tanke for jeg aner virkelig intet om video og animation.
Men den anden aften hoppede jeg for første gang ind i Adobe After Effects, klikkede på en masse ting og tænke “omg, noget lort, hvordan skal man nogensinde kunne lave noget her!”.. Timelines, frames og lign. gir sig selv – men derfra og til rent faktisk at animere elementer lidt mere advanceret end “fra A til B” og lære diverse effekter, formater, parent layers, null objects og arbejde med flere compositions når man er vant til Photoshop, det var lidt af en mundfuld.
Hele aftenen og de næste par dage gik med tutorials, leg, mislykkedes forsøg og god test af min tålmodighed da min Mac bare ikke kan følge med mere. Men lidt efter lidt lærte jeg de mest basale ting, og fik lavet min første animation.. Yaaay tænker man så – indtil man skal til at gemme det :) Her bevæger man sig ud i en verden som er mindst lige så kompleks; formater, codecs, data rate, interlaced/progessive, lossy compression og et hav af fine udtryk.. og man finder ud af man har en maskine som ikke kan følge med til at afspille halvdelen af det man laver. Men efter et par dages indsamling af viden og nye programmer har jeg endelig fået mere styr på alt det også :)

I dag har jeg så endelig fået færdiggjort mine 3 animationer og sendt dem i min application til iStockvideo. Har ingen anelse om hvordan udfaldet blir, håber selvfølgelig på det bedste, men på den realistiske side bliver det nok en afvisning i første omgang – jeg er trods alt newbie med stort n på det punkt, men man kan vel kun lære af et evt. afslag og prøve igen senere (hvor jeg forhåbentlig er blevet endnu klogere) :)

Men det er meget sjovt at prøve lidt nyt og da Canons 5d mkll kan optage video i HD ville det jo være dejligt at kunne en del på det punkt også, når man engang får råd til den :D

En gang skal jo være den første :)

Af en eller anden grund fik jeg den tåbelige idé om at lege i Illustrator i går, som stadig ikke er min helt stærke side :) Men tosset som jeg er, endte jeg med at sidde til kl. 4 i nat af ren irritation over det ikke gad som jeg ville.

Jeg satte mig for at lave et seamless pattern, hvilket jeg har gjort én gang før for mange år siden, og kun som lille raster fil – og jeg fik da også gnedet lidt salt i såret ved at jeg (uden den store eftertanke først) besluttede mig for at lave et pattern som havde flere elementer der skulle tiles.

Nu har jeg så prøvet det, og jeg tvivler på det sådan liiiige er noget jeg kommer til at gøre mange gange fremover :) Men jeg fik da min lærestreg: Intet er så nemt som det ser ud, ikke engang et lille pattern..

Heldigvis blev det da sat til 5 credits :D