Tid til leg
Skrevet af Heidi den 20 marts, 2010
Det er efterhånden en sjældenhed at jeg tager billeder som ikke er planlagt som stock og engang imellem begynder jeg så at savne ‘de gamle dage’. Savne bare at kunne være ligeglad med alle de tekniske regler jeg nu har end har vænnet mig til de sidste mange år, og bare lege rundt med mit kamera. Dengang var det nemt, nu er det en udfordring at give slip og bare sige “det er okay med noise” og “lad være med at tænke hvilke muligheder designere har med billedet” osv., det er blevet vaner, der for mig, er rigtig svære at give slip på når jeg tænder et kamera. Når det så er sagt, så fortryder jeg dog aldrig at være havnet indenfor stock :)
Men af samme grund havde jeg derfor lovet mig selv at jeg snart ville lege lidt rundt med min Lensbaby, da den nærmest aldrig er blevet brugt – og det er jo virkelig sjovt legetøj :D Så jeg endte her i de senere aftentimer med at tosse rundt i lejligheden, skyde løs og bare at have det sjovt med både katte, ingen regler og ingen planlægning:



Kategorier: Fotografi, Kattene, Livet.
Tags: Billeder, Livet, Oliver.
Pjuske hjemme :)
Skrevet af Heidi den 2 oktober, 2009
Ja siden sidste update har jeg haft Pjuske hjemme, da dyrlægen håbede hun måske ville spise herhjemme, da hun ikke rigtig ville det derude. Det har hun heldigvis været rigtig god til, nærmest proppet mad i sig, og energi niveauet er højt igen :) Mit eget energi niveau er så ikke specielt højt, at passe de to katte har været noget af et projekt, dels at sørge for Pjuske spiser hendes mad, og Oliver hans mad, at de ikke leger alt for voldsomt, at give medicin hele tiden, at holde øje med Pjuske ikke slikker og irriterer sår for meget.. og at jeg har sovet på sofaen i 6 nætter gør ikke det bedste ved kroppen :)
Men i går, efter Pjuske havde fået det sidste medicin jeg havde, fandt jeg ud af at hendes mave var begyndt at hæve en hel del op omkring stingene, og her til morgen var det helt vildt, så fik en tid hos dyrlægen i eftermiddags. Det var heldigvis ikke noget slemt, der havde samlet sig en del væske omkring såret som blev fjernet med en lille sprøjte og derefter blev stingene også fjernet. Og så har hun fået noget nyt medicin som hun indtil videre skal have i 28 dage, til at hjælpe nyrene lidt mere på vej. Om ca. 14 dage skal hun så have en scanning og et par prøver foretaget igen, for at se hvordan det står til med specielt den ene nyre. Men hun virker heldigvis som min typiske glade Pjuske igen, bare med lidt manglende hår rundt omkring hvor hun er blevet barberet :)
Kategorier: Kattene.
Tags: Pjuske.
Endnu en dag
Skrevet af Heidi den 23 september, 2009
Meldingen fra dyrlægen her til morgen var meget klar: Ingen forbedringer, og vi bliver nødt til at få flere svar ellers vil hun nok dø. Dyrlægen fik derfor lov til at åbne op med det samme og se nærmere på hvad der kunne være skyld i infektionen, og meldingen var senere at der intet var med livmoderen, den ene nyre var meget hævet som de første scanninger også viste, men ellers var der ikke rigtig noget at se. Andre prøver viser så at hendes imunforsvar ikke fungerer helt optimalt, som jeg lige forstod det havde hun en del blodmangel, og altså mangel på blodceller der skal hjælpe med at bekæmpe det her.
Så selvfølgelig var mit spørgsmål “Hvad så nu?”, og en mulighed kunne være at fjerne den dårlige nyre, men for at det er muligt skal det være sikkert at den anden fungerer optimalt – og for at finde ud af hvor godt den fungerer skal hun flyttes til en anden praxis som har mere scanningsudstyr osv., og der blev ikke lagt skjul på at det ville blive en stor udgift oveni. Så dyrlægen syntes at vi lige skulle se tiden an, lade hende fortsætte med lidt mere medicin osv., og så kunne jeg komme forbi og måske hjælpe til at hun ville spise lidt.
Men eftersom dyrlægen ligger et godt stykke herfra, ville det være svært at nå derud med busserne før de lukkede, og jeg ville så gerne se hende og hvordan hun havde det, så jeg var helt knust og vidste ikke helt hvordan jeg skulle håndtere det hele på én gang.
Heldigvis, har jeg en af de mest fantastiske personer i mit liv, som tilbød at komme forbi og hente mig rigtig hurtigt, og køre mig ud og se min lille Pjuske. Og det var simpelthen ugens lyspunkt at se hende igen, hun fik nærmest lige så store julelys i øjnene som jeg selv, var nussen, snaksalig og begyndte at spise lidt af foderet, var lidt utilfreds med drop i det ene ben og at hun ikke kunne komme ud – forståeligt nok. Men utrolig dejligt at jeg lige fik snakket med hende og set at hun er okay alt taget i betragning. Til sidst blev hun godt træt, og begyndte stående at halvsove, så det var kodeordet til at smutte igen :)
Hvordan det så går i løbet af i aften og nat, kan kun tiden vise – i hvert fald vil beslutninger om hvad der nu skal ske blive taget i morgen når der er lidt mere at gå ud fra.
Og et kæmpe tak til Jesper for det hele, det var simpelthen så skønt. Tak :)
Kategorier: Kattene.
Tags: Pjuske.
Opdatering om lille Pjuske
Skrevet af Heidi den 22 september, 2009
Efter en utrolig trist og irriterende dag ved telefonen, er der lidt flere svar på hvad der er galt med min lille kat.
Omkring middag ringede dyrlægen og fortalte at de første prøver, som de kunne tage foretage dernede, viste at nyreværdierne var fine og indenfor de normale. Men en scanning viste at nyrene stadig var utrolig hævede og hun havde en slem infektion, som de var lidt usikre på hvor stammede fra. Hun ville stadig ikke spise, men var dog blevet lidt mere frisk pga. drop. Så dyrlægens vurdering var at tingene stadig ikke så særlig lovende ud, men de gjorde selvfølgelig alt de kunne og ventede stadig på svar på de resterende prøver.
Til eftermiddag fik jeg et nyt opkald, de sidste prøver var kommet ind, og de så fine ud – ingen problemer med nyrene, heller ikke sukkersyge, kun infektion. Så dyrlægen har nu en mistanke om at det enten er omkring blærene, og hvis en urinprøve afviser det, så i livmoderen. Jeg vil så i morgen få besked om hvad de yderligere er kommet frem til, og er det livmoderen skal hun på operationsbordet, men så er der i det mindste mere håb :) Plus hun var begyndt at spise lidt igen tidligere på dagen. Så nu håber jeg på gode nyheder i morgen, så jeg forhåbentlig kan få min lille skat med hjem igen :)
Kategorier: Kattene.
Tags: Pjuske.
:´(
Skrevet af Heidi den 21 september, 2009
Så blev det tid til lidt mere triste nyheder. Min lille dejlige kat Pjuske kom på en hastetur til dyrlægen i dag, da hun ikke rigtig har ville spise hele weekenden, har været meget træt, tabt sig og opførte sig generalt lidt underligt her til morgen. Dyrlægen lød ikke særlig optimistisk og er overbevist om mit lille pus har nyresvigt eller andet problem med nyrene :( Pjuske er derfor blevet hos dyrlægen for at få taget lidt blodprøver, få drop og medicin og så får jeg svar på hvad prøverne viser så snart de har dem.. Men alt i alt ser det ikke særlig godt ud, og alt efter hvordan det præcist står til med nyrene er behandling nærmest nyttesløst. Så alt jeg kan gøre nu er at vente, og krydse fingre for at jeg ikke skal sige farvel til min dejlige kat.
Kategorier: Kattene.
Tags: Pjuske.
Mine stakkels nerver :)
Skrevet af Heidi den 6 september, 2009
Så er der købt nyt TV, det er rigtig lækkert :) Og jeg kan da lige tilføje at det er Oliver-testet, det væltede nemlig ikke selvom han i en sprint væk fra Pjuske formåede, med hans 5,5kg, at hoppe op på det ret smalle TV og balancere i få sekunder, alt imens jeg nærmest kastede mig over både TV og kat :) Tror det nu er gået op for ham, at det ikke er det bedste sted at befinde sig, så han har i stedet valgt at grave sig ned i den kasse TV’et var i og sove halvdelen af dagen væk – så er der da heldigvis ro på mine nerver :)

Jeg er også lige blevet færdig med at bestille dette års MOO cards gennem iStockphoto, så ser meget frem til at modtage en fin pakke i løbet af et par uger :)
Derudover fik jeg for nogle dage siden sådan lyst til at komme til vandet, og på trods af overskyet vejr og irriterende regnbyger var det simpelthen så dejligt at blive blæst godt igennem ved Egå strand :) Og så var det også et perfekt sted at få testet nolge af mine nye ting, så her er et par billeder :)


Kategorier: Kattene, Livet.
Tags: Billeder, Kat, Oliver.
Nyt legetøj
Skrevet af Heidi den 12 august, 2009
Så er mit nye Canon 5D mk ll blevet hentet og testet, og hvem bedre at teste på end Oliver, når Pjuske bare stikker af fra det store skræmmende kamera. Så her er lidt billeder :)
Det er altid dejligt at holde øje med verden.

En tripods ben kan være meget sjove at lege med mens der bliver taget billeder, men kedeligt i længden.

Kontorstolen er ikke så tit ledig, men når den er kommer man hurtigt derop.


Lidt doven er man vel altid :D


Selv min kat ved man skal gå efter Apple produkter ;)
For de nysgerrige som gerne vil se et fullsize uredigeret billede fra kameraet, så klik på dette billede :) Der er dog en lille smule sharpening fra kameraet som jeg ikke lige fik slået fra før senere :D

Og sidst, en lille film af en træt Oliver – optaget i full HD men lige gjort en smule mindre :) Kan ses her.
Alt i alt, jeg elsker mit nye legetøj! :)
Kategorier: Canon, Fotografi, Gear, Kattene, Video.
Tags: Billeder, Canon, Gear, Kat, Oliver, Serie, Video.
Ikke helt dum
Skrevet af Heidi den 3 juli, 2009
Det må siges at sommeren har ramt Danmark :) Her i min lejlighed står solen ind i stuen og soveværelset det meste af døgnet, og at det nærmest er vindstille gør det bestemt ikke mindre varmt heroppe.
Men min “lille” kloge Oliver har fundet løsningen – køleskabet. Så snart han hører lågen åbne ligger han på den nederste hylde før man kan nå at smække den i igen. Heldigt for ham er den hylde næsten altid tom eller med et par liter juice/icetea.

Jeg kan jo næsten ikke nænne at tage ham ud i denne hede igen, og når jeg gør (hvilket kan være lidt af en kamp) står han og piver foran en lukket køleskabslåge, og så får jeg jo først rigtig ondt af ham. Men man blir hurtigt træt af at gøre køleskab rent :)
Efter lidt tid, hvor han så må indse at køleskabet ikke bliver åbnet igen lige med det samme, hygger han sig i stedet gevaldigt med at lege med luften fra min bordventilator, hvilket kan udvikle sig til lidt af et show :)
Kategorier: Kattene.
Tags: Oliver.
Efteraber!
Skrevet af Heidi den 17 marts, 2009
Pjuske er efterhånden ret tryg ved Oliver, han elsker dog at provokere hende rigtig meget og så kan hun for alvor knurre og slå fra sig :) Men det går bestemt den rigtige vej.
Oliver er også blevet en rigtig lille efteraber, han er allerede begyndt at hoppe op og drikke af vandhanen som Pjuske, sove på hendes plads på sofaen og han prøver skam også at komme op på hendes plads på TV’et, men der er lidt for langt op endnu, og desværre ingen genveje man kan bruge :) Jeg fik lige dette billede tidligere af de to frækkerter – Oliver har et godt øje til Pjuskes hale, og Pjuske hoppede også væk kort efter da det altså blev for meget :)

Kategorier: Kattene.
Tags: Kat, Killing, Legesyg, Oliver, Pjuske.
Det nye familiemedlem :)
Skrevet af Heidi den 15 marts, 2009
For lidt tid siden sad jeg og snakkede med en ven om katte, racer og priser, og kunne ikke lige lade være med at smutte ind forbi dba.dk for at tjekke om der var nogle søde små kattekillinger til salg – og selvfølgelig skulle jeg falde over de tre mest nuttede små sølvgrå maine coons :) Jeg besluttede mig for at skrive til sælgeren og høre om alle var solgt eller om jeg måske var så heldig at der stadig var en tilbage. Og det var der! :D
Jeg har senere døbt ham Oliver, og i går var så den store dag hvor mit lille pus skulle hentes omkring Skive og hjem her til Århus og møde min anden lille kat Pjuske.
Oliver er rigtig legesyg, brummer hele tiden og når han blir træt sover han bare som en sten – han skal nok elske at blive rigtig forkælet og nusset hele tiden hehe :)
Han er allerede faldet fint til, løber rundt i hele lejligheden og piller ved alt man kan komme i nærheden af. Pjuske derimod er totalt tøsefornærmet og gemmer sig, men skal nok gå over igen :)
Men her er lidt billeder fra min første dag med Oliver – så nuttet! :)





Og når man sover, skal jeg love for man flader helt ud :)

Kategorier: Kattene.
Tags: Billeder, Kat, Killing, Legesyg, Oliver.